Beskrivelse
© NIVO-Kontormøbler – Hæve sænkeborde med maveudskæring
Kom tættere på opgaven
Hæve sænkeborde med maveudskæring rykker dig tættere ind til bordet, og det giver en fornemmelse af mere plads omkring dig. Mavebuen er 10 cm dyb, og bredden afhænger af bordpladens bredde: Buen laves 46 cm inde fra hver side. Det betyder, at buen på en 160 cm bordplade er 68 cm bred og på en 180 cm bordplade er 88 cm bred.
Vær opmærksom på, at du med en mavebue kommer lidt tættere på skærmen. Det er ikke meget, men det kan have betydning, hvis du bruger skærmbriller.
Disse borde er af høj kvalitet. Stelsøjlerne er monteret med to motorer, som kører synkront. Hvis bordpladen en gang er blevet for kedelig at se på, kan det godt betale sig at skifte pladen ud og beholde stellet. Ligeledes hvis du får brug for en større bordplade. Stellet kan klare en bordlængde på op til 240 cm.
Andre størrelser og udformninger
Vi tilbyder her på webshoppen borde, som er på lager, men skulle du have andre ønsker, kan det sgatnes lade sig gøre. Vi kan lave borde i stort set alle størrelser, og med præcist de mål, du har behov for. Skal du bruge en dybere maveudskæring, et vinkelbord eller et bord med skæve mål? Laminat eller linoelum i andre farver? Kontakt os, vi kan helt sikkert hjælpe.
Dansk produkt
Ved fremstillingen af disse borde er der opstået mindst muligt spild. Rester af træ genanvendes for eksempel i tørrings processen af nyt træ. Materialer, der ikke kan genanvendes, bortskaffes på professionel vis. Bordene er fremstillet i Danmark under nøje overvågning, for at sikre en høj kvalitet.