Beskrivelse
Hjul til kontorstol specifikationer:
- Sæt med 5 stk. hjul
- Max belastning pr. hjul: 50 kg
- Diameter hjul: Ø60 mm
- Diameter pal: Ø11 mm
- Monteres uden værktøj
Disse hjul har vi på lager, til hurtig levering!
Forny din kontorstol
Hjul til kontorstol – det er vel en bi-ting. Sædet er vel det vigtigste.
Du vil blive glædeligt overrasket ved fornøjelsen af nye hjul på din stol. Nogle stole modeller leveres med lidt træge hjul fra fabrikken, de har høj modstand. Hjulene, vi tilbyder her, har ingen modstand, så stolen kommer til at rulle let og næsten lydløst over gulvet.
Stolehjul benævnes ofte som bløde eller hårde. Bløde hjul er beregnet til hårde gulve, som trægulve eller beton gulve, mens hårde hjul er beregnet til tæppe belagte gulve. De sidste bør ikke anvendes til hårde gulve. De giver en skurrende lyd, og de kommer til at virke træge.
Montage-tips
Når du skal demontere de gamle hjul, lægger du din stol med bunden opad. Træk hjulet ud af monteringshullet. Palen er låst med en låsering, som giver efter, når der opnås et vist moment i dit træk. Du kan ane låseringen på ovenstående billede af hjulet, den sidder i den fals/udskæring, der sidder øverst på palen.
Sidder hjulene meget fast – og det er en gammel stol – kan du med fordel spraye WD-40 rustløser på palen. Spray hele vejen rundt, og lad det hvile i minimum 30 minutter, gerne længere.
Hvis kun hjulet nu går af og palen bliver siddende, kan du stille og roligt slå meget let på siderne af palen, for at løsne det sidste. Du kan også bruge en tang til at vrikke / dreje med.
Når du skal montere de nye hjul skal disse blot presses ned i hullet med hænderne – der skal ikke bruges værktøj. Hvis det er meget genstridigt, kan man renset hullet så godt som muligt og smøre palen med lidt almindeligt smørefedt, som man ellers bruger til biler osv.
Bemærk: Undgå at få olien på gulvet, olien efterlader snavsede skjolde.
© NIVO-Kontormøbler – Hjul til kontorstol