Beskrivelse
Den traditionelle Trinidad stol
Trinidad stolen fra Fredericia Furniture er i et meget let design, der giver et spil mellem lys og skygge. Samtidig har stolen en god sidde komfort, og den tilbagelænede vinkel på sædet gør den behagelig at sidde i over længere tid. Stolen kan stables, og stolen ser faktisk smuk ud, selv når den er stablet, da man stabler den rundt i cirkelform.
Trinidad stolen blev første gang introduceret i starten af 90’erne, hvor Nanna Ditzel designede stolen, inspireret af husfacaderne på Trinidad. Nye fræsnings metoder gjorde det muligt at frembringe det nu velkendte design.
Stolen har vundet flere priser i tidens løb, blandt andet fordi det lykkedes Nanna Ditzel at skabe et helt nyt design inden for finér stole, som ellers er ret begrænsende. Trinidad stolen indgår nu i de permanente samlinger på flere designmuseer som en post-moderne milepæl i design historien.
Oprindeligt blev stolen skabt med lakeret bøge skal og krom stel, og det er denne model, der tilbydes her. Stolen findes dog nu i flere stel farver og finer overflader. Sædet fås med armlæn og med polstring, som også fås i flere farver og kvaliteter. Kontakt os, hvis du har brug for andre muligheder end dem, der tilbydes her.